Sorg


Sorg er en normal reaktion på at miste. Når én, vi elsker, dør, eller når vi mister noget betydningsfuldt, starter en sorgproces som reaktion på tabet. Vores krop og psyke går i gang med at forstå at vi har mistet noget eller nogen og begynder at tilpasse sig.


Vi er blevet rystede, måske sønderlemmende ulykkelige, og vi går derfor i gang med at arbejde med at forstå, hvordan livet har forandret sig og med at holde en mental balance i de følelsesmæssige reaktioner, der følger efter tabet.


Samtidig arbejder vi med de helt konkrete forandringer i hverdagen, der er sat i gang af tabet. Det kunne være forandringer som begravelse eller bisættelse, boskifte, flytning eller hussalg.


Hvad er sorg?

Sorg er kendetegnet ved en lang række typiske reaktioner og følelser. Det er individuelt, hvordan sorgen kommer til udtryk hos den enkelte sørgende.


Det udtryk, sorgen får, skal ses i sammenhæng med, hvem man har mistet og de udfordringer, tabet fremkalder. Det har også indflydelsen på vores sorgproces, hvilken livssituation, man står i, og de personlige ressourcer, man har til rådighed. Derfor er det vigtigt at understrege at sorgprocesser er individuelle og to gennemarbejder sjældent sorgen ens.


For nogle bliver sorgen meget intens og kan betyde, at man ikke oplever at kunne fungere psykisk, kognitivt og socialt umiddelbart efter tabet, for andre er varigheden og intensiteten af sorgen mere begrænset.


Følelser:

  • Chok
  • Tristhed, fortvivlelse
  • Angst, ængstelighed
  • Aggression, vrede, irritabilitet
  • Skyld, skam
  • Nedsat lyst og interesse
  • Håbløshed, modløshed
  • Ensomhed, forladthed
  • Savn og længsel

Tanker:

  • Uvirkelighedsfornemmelser
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Nedsat kognitiv forarbejdning
  • Sanse- og perceptionsforstyrrelse
  • Tankefuldhed, selvbebrejdelser
  • Optaget af tanker om død og afdøde
  • Optaget af nye, fremtidige tab
  • Bekymringer om fremtiden
  • Selvmordstanker
  • Tanker om meningsløshed

Socialt:

  • Grådlabilitet
  • Uro, hyperaktivitet
  • Aggression, irritabilitet
  • Indadvendthed
  • Social tilbagetrækning
  • Øget behov for støtte og kontakt
  • Misbrugsadfærd, fest, druk
  • Aktiv undgåelse af minder om tabet
  • Ritualisering, fx daglige besøg på kirkegården


Fysiologisk:

  • Ændringer i vejrtrækning
  • Søvnforstyrrelser
  • Ændret appetit, trøstespisning
  • Anspændthed
  • Nedsat energi, træthed
  • Nedsat immunforsvar, øget tendens til sygdom og infektion
  • Somatiske klager og somatisering:
  • Ondt i brystet og ændret hjerterytme, ondt i maven, hovedpine, kvalme, svimmelhed, diffuse smerter


Sorg er tab og kærlighed, der er blevet hjemløs

Den hidtil største undersøgelse af sorg viser, at langt de fleste danskere oplever sorgen som en meget stressende og smertefuld tid. Det er individuelt, hvor lang tid sorgen varer, men de fleste sørgende melder, at den aldrig helt går væk, men med tiden træder i baggrunden og kun dukker op på bestemte dage eller tidspunkter. Et halvt til et helt år efter et tab melder de fleste sørgende, at sorgreaktionen er ved at aftage, og hverdagen er ved at normaliseres. Det skyldes at man i det første år gennemarbejder mange deltab, altså tab forbundet med alle de situationer hvor den afdøde ville have været en del af. Man har både mistet den afdøde men også den man selv var, når man var sammen med afdøde. 


Alle tab kan igangsætte intense bølger af chok, sorg, fortvivlelse og afmagt, men særligt svære sorgreaktioner ses især ved pludselige og voldsomme tab, tab i forbindelse med selvmord, tab af børn og blandt mennesker, der tidligere har været ramt af psykisk lidelse.

Sorg er i udgangspunktet en naturlig proces og en naturlig del af livet. Men sorgen kan udvikle sig til kompleks sorg:


Langt de fleste sorgreaktioner medfører psykisk belastning og forhøjet stressniveau, som aftager over tid. Men for nogle aftager sorgens smertefulde reaktioner ikke, og sorgen bliver ved med at være intens og endda invaliderende. Man har måske problemer med at fungere relationelt, socialt og arbejdsmæssigt. Når sorgen på den måde bliver årsag til nedsat livskvalitet og funktionsniveau, kan det få store konsekvenser for den sørgendes mentale helbred. Hvis man oplever den form for sorg, kan man tale om, at man har en kompleks sorg, som kan være behandlingskrævende.


Tegn på kompleks sorg

  • Problemer med at acceptere tabet eller benægtelse af tabet
  • Den følelsesmæssige intensitet i sorgen bliver ikke gradvist reduceret
  • Vedvarende stærkt savn og længsel, som påvirker livskvalitet og hverdagsliv
  • Undgåelse af steder eller personer, som minder om tabet
  • Udtalt og langvarig tilbagetrækning fra social kontakt
  • Følelser af stærk fortvivlelse og meningsløshed
  • Påtrængende hyppige erindringer om afdøde/tabet
  • Søvnforstyrrelser og/eller ændringer i appetit
  • Angst og panikanfald
  • Selvmordstanker
  • Koncentrationsbesvær
  • Besvær med at opretholde en normal hverdag på længere sigt
  • Tab af interesse for daglige funktioner, interesser og arbejde


Behov for hjælp

Langt de fleste sørgende oplever, at den bedste hjælp, de kan modtage, er den støtte, de får fra deres eget netværk. Det trøster og lindrer sorgens smertefulde følelser. Nogle sørgende profiterer dog også af professionel støtte og rådgivning om sorgen, og af at modtage information om sorgens forventelige reaktioner og hvordan de kan håndteres. Få sørgende har behov for egentlig psykologhjælp eller psykoterapi, når de er i sorg, men hvis der er tale om kompleks sorg eller risiko for at få kompleks sorg, så viser forskningen, at terapi er en virksom behandling.


Hvad kan man selv gøre?

Det er individuelt, hvad der hjælper os med at komme igennem en tid med sorg. Generelt handler det om at lære sin sorg og kende, så man bliver bedre til at håndtere den.

Den første tid efter tabet kan være så følelsesmæssigt voldsom, at den største udfordring er at overkomme de intense følelser og håndtere hverdagen og genvinde balance. Det kan gøres ved simple hverdagsmæssige rutiner som at sove, spise og motionere regelmæssigt.


Vi er også nødt til at regulere os selv emotionelt. Det betyder, at vi må søge en balance mellem sorg og egenomsorg for at kunne rumme og forvalte stressende og belastende følelser.

Egenomsorg handler om at finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger velvære og livskvalitet. Fx meditere, yoga, gåtur, biograftur, lave god mad.


Omsorg fra andre er også vigtigt. Forståelse og medfølelse støtter og lindrer sorgen og stabiliserer reaktionerne. Tal med dine nærmeste og evt. din arbejdsplads om dine reaktioner og hvad du har brug for fra dem, så de kan støtte dig i den svære tid og nedsætte din arbejdsbelastning.

Der er sket en stor forandring i dit liv, og derfor er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men det er en vigtig del af en sorgproces for at definere, hvordan dit liv nu skal indrettes, og hvad der fremover skal bringe dig glæde og mening.


Tilbage til Problemstillinger